Tankvognschauffør søges - Slagelse

Tankvognschauffør søges - Slagelse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du lyst til et job, hvor du er mere end bare chauffør?

På Slagelse Garage søger vi en dygtig og engageret tankvognschauffør, som har lyst til at blive en del af et stærkt hold med gode kollegaer, stolte traditioner og en hverdag, hvor vi hjælper hinanden.

Vi henter mælk hos vores andelshavere på Sjælland, Fyn og Jylland og kører den sikkert videre til vores mejerier, hvor den bliver til kvalitetsprodukter, der sælges over hele verden.

Som chauffør er du derfor en vigtig del af hele kæden – fra gården til mejeriet.

Hvem er du?

  • Har CE-kørekort, førerkort og EU-bevis
  • Har gerne erfaring med sættevogn
  • Sætter sikkerhed højt – både for dig selv og dine kollegaer
  • Er en sikker og ansvarsbevidst chauffør
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst, fordi vi arbejder med fødevarer
  • Er fleksibel og kan trives i en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens
  • Er en god kollega og har en god dialog med vores planlæggere
  • Har gode køreegenskaber og passer godt på både bil, udstyr og omgivelser

Hvordan ser hverdagen ud?

Vi arbejder 24/7, og vagterne er på 12 timer, gennemsnitlig 37 timer i ugen.

  • Dagvagt – mødetid kl. 05.30
  • Nattevagt – mødetid kl. 17.30
  • Vagt hver anden weekend

Vi forsøger samtidig at skabe en arbejdsplan, der fungerer både for dig, dine kollegaer og driften. Der er derfor mulighed for at få indflydelse på sin arbejdsplan, så arbejdsliv og privatliv kan hænge bedst muligt sammen.

Mere end bare et chaufførjob

Hos os er vi afhængige af hinanden.

Vi har en god omgangstone, hjælper hinanden, når det brænder på, og lægger vægt på, at man kan være sig selv på arbejde.

Vores arbejdsgiver er andelshaverne, og hver dag arbejder vi sammen om at give landmanden det størst mulige afkast.

Det kræver dygtige chauffører – og det er her, du kommer ind i billedet.

Vi har mange medarbejdere med høj anciennitet, og det er ikke tilfældigt. Vi tror på, at et godt arbejdsliv skabes af gode kollegaer, ordentlige forhold og en hverdag, hvor man bliver set og hørt.

Har du lyst til at køre med?

Hvis du kan se dig selv som en del af holdet på Slagelse Garage, vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte

Morten Jørgensen – Teamleder: mojos@arlafoods.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

1.233

ratings on Jobindex

5 af 5 stjerner

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Arla Foods amba
Location Icon
Adresse Karolinevej 1B, 4200, Slagelse
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Karolinevej 1B, 4200, Slagelse

Se større kort